Jeg har haft en ret hård/stressende/underlig dag på arbejdet i dag. Min manager er en idiot men kollegaerne er ellers gode og arbejdet er der ikke noget galt med som sådan. Det er ret frustrerende.
Oven i det har jeg ikke fået lønforhøjelse i år. Jeg begynder at overveje at skifte til noget andet.
Hvordan har i det med jeres job? Jeg frygter lidt at det er hamsterhjulet jeg ikke er glad for og ikke nødvendigvis den ene arbejdsplads.
Nej, jeg er egentlig ikke vildt motiveret i mit arbejde, men jeg har vanskeligt ved at forestille mig at det er ret meget bedre i andre stillinger af samme art. Enten skal jeg skifte karriere fuldstændigt eller også må jeg få det bedste ud af det.
I øjeblikket har jeg ret meget frihed i hvordan jeg løser opgaverne, ledelsen er lydhør og vi har overenskomst. Desuden er jeg TR, som dels betyder at jeg ikke kan opsiges (medmindre virksomheden lukker). Den sikkerhed vil jeg også miste i et nyt job.
Hvis jeg skifter alene for en højere løn, så ville jeg savne friheden og miste fordelene ved min erfaringer i netop denne virksomhed.
De fleste stillingsopslag virker uinteressante og rent ud sagt useriøse. Jeg har nogle gange søgt en stilling og næsten altid blevet kaldt til samtale, så jeg tænker ikke at det er vanskeligt for mig at finde en arbejdsgiver. Sidst jeg var til jobsamtale endte det med at jeg sagde: “Jeg har allerede et job som er bedre end det I kan tilbyde” og gik. Det er lidt situationen. Så selvom det keder mig at fortsætte, så kigger jeg sjældent efter jobs mere.
Men det slutter jo på et tidspunkt. Jeg tvivler på at denne virksomhed eksisterer om 10 år. Den er privatejet og ejeren er pensionsmoden uden potentielle arvinger. Når den lukker, så vil jeg overveje om jeg skal bruge resten af mit arbejdsliv som selvstændig konsulent eller underviser, for jeg gider egentlig ikke fortsætte i hamsterhjulet.
Jeg vil anbefale at du helt diskret søger noget andet eller ringer på stillingsopslag. Tag til samtale og få en føling med om det er værd at skifte.
Tilføjer, et tip: Du skal ikke spørge om en lønforhøjelse. (“Ja det ser vi på” - og så intet svar i flere år). Du skal spørge om hvornår du skal have en lønsamtale. Hvis de giver en dato, så tillykke, forbered dig og hav styr på hvad du er værd og hvor dit “breaking point” ligger.
Hvis de ikke kan give en dato efter adskillige rykkere, så kan du godt regne med at det slet ikke sker, og det er en udemærket årsag til at søge noget andet.
Hvis de så pludselig kommer med et bud på vej ud af døren, så tag det aldrig, for det betyder at de bevidst betaler for lidt og de vil også bruge der mod dig ved næste “forhandling”.
Jeg er rigtig glad for den ide, især undervisning. Jeg ved bare ikke hvordan jeg kan opnå det. Jeg har jo ingen uddannelse i at lære fra mig selvom jeg synes jeg er god til det. Og jeg har ingen ide om hvordan jeg skulle starte som selvstændig.
Jeg har en kammerat som gør det, og han tog bare fat i et kursussted og talte med dem. Så forbereder han materiale og præsentation osv. og deri ligger et stort ubetalt arbejde, men tilgengæld kan han bruge det igen og igen, og indkassere en pæn slat penge for hvert afholdt kursus.
(Jeg lavede i øvrigt et edit om lønforhandling i min tidligere kommentar mens du skrev)
I forhold til lønforhandling, så finder jeg det virkelig svært med den måde lederskabet på min arbejdsplads gør det. Så vidt jeg forstår er det CEO og højst en eller to andre fra finans-området som sætter sig og finder ud af hvad budgettet for lønstigning over hele organisationen er. I år har virksomheden ikke klaret sig så godt som håbet så det endte med ingenting eller nærmest ingenting.
Det får jeg at vide fra min manager som jo bare har fået det at vide fra sin leder, og det er ligesom ikke til diskussion på den måde.
Jeg kender det godt fra før jeg fik overenskomst.
Logikken er forkert fordi du jo heller ikke får del af overskuddet, så hvorfor skal du være med til at finansiere underskuddet? De tænker bare at det har de ikke råd til. Piv piv, og alligevel kan ejeren trække penge ud.
Faktum er at du leverer din arbejdskraft og den har en pris. Det har ikke en skid med deres tal at gøre, gode eller dårlige, så det ikke dit ansvar. Du opfylder dit ansvar ved at udføre din opgave. Højst sandsynligt er den service du udfører en omkostning under alle omstændigheder. De må acceptere den omkostning hvis de vil have den service. Du kan sætte prisen, og de kan vurdere om de betale dig for det eller om de tror de kan finde den billigere. Det skal du selvfølgelig ikke sige, men det er sådan det er, og det ved de godt.
Det er derfor du skal spørge om hvornår i skal have en samtale om din pris.
Hvis du har en kontrakt hvor du står at du laver a,b,c og d, men i virkeligheden laver a,b,c,d,e,f,g og h, så mangler de at betale for e,f,g og h. Så enkelt er det.
Du kan altid bede om en dato for lønsamtale. Deres svar siger meget om virksomheden. Det er heller ikke sikkert at en lønsamtale nødvendigvis betyder mere i løn, men så husk at spørge om hvad der skal til for at du får mere i løn. Hvis ikke de kan svare på det så find noget andet. Hvis de siger “du skal tømme skraldespanden og komme til tiden!”, så tøm skraldespanden og kom til tiden og hold dem op på det.
I praksis er alt til diskussion. Hvis du sagde op, så vil de nok gerne diskutere.
Du kan tage lønsamtalen her eller du kan tage den et andet sted. Resultatet er det samme, for hvis du siger op, så skal de også have lønsamtale med den de ansætter i din stilling.