Med aftalen om ekstra lønløft til nogle grupper offentligt ansatte går forhandlingerne om nye overenskomster for hundredtusindvis af offentligt ansatte i gang. Her bliver ubetalt overarbejde et tema.
Referat af teksten:
Akademikere, herunder jurister, økonomer, og ingeniører, kræver kompensation eller afspadsering for merarbejde og ønsker bedre regulering af arbejdstiden. Ifølge den nuværende overenskomst kompenseres der kun for merarbejde i særlige situationer. Hovedorganisationen Akademikerne (AC) ønsker at forbedre mulighederne for at få betaling eller afspadsering for ekstra arbejde og møder op til overenskomstforhandlinger med dette krav.
Formanden for AC, Lisbeth Lintz, påpeger, at behovet for arbejde ikke længere varierer over tid, og at medlemmerne konstant står over for travlhed uden perioder med mindre tryk. De ønsker mere fleksible og rimelige regler og foreslår, at fuldmægtige som udgangspunkt skal have mulighed for at afspadsere merarbejde. En undersøgelse blandt medlemmer af Djøf viser, at 74 procent overvejer eller allerede søger nyt job på grund af det store arbejdspres, og 40 procent mener, at de kun kan holde til de nuværende krav i to år.
AC bringer også et forslag om en opsparingskonto til forhandlingerne, hvor indbetalinger ud over 15 procent til pension skal sættes ind på en særlig konto i pensionskasserne. Dette vil give akademikere mulighed for fleksibilitet og orlov med fuld løn. AC estimerer, at dette kan resultere i op til 3-4 måneders lønnet orlov over 8-10 år.
Stadig flere akademikere forlader job i staten, og sygefraværet er steget. AC ser dette som tegn på problemer og ønsker mere fokus på balance mellem arbejde og privatliv. Forhandlingerne vil finde sted i kølvandet på den trepartsaftale, der gav visse grupper af offentlige ansatte et lønløft, og eksperter forventer diskussioner om arbejdstid som en udfordrende faktor.
Referat af teksten: Akademikere, herunder jurister, økonomer, og ingeniører, kræver kompensation eller afspadsering for merarbejde og ønsker bedre regulering af arbejdstiden. Ifølge den nuværende overenskomst kompenseres der kun for merarbejde i særlige situationer. Hovedorganisationen Akademikerne (AC) ønsker at forbedre mulighederne for at få betaling eller afspadsering for ekstra arbejde og møder op til overenskomstforhandlinger med dette krav.
Formanden for AC, Lisbeth Lintz, påpeger, at behovet for arbejde ikke længere varierer over tid, og at medlemmerne konstant står over for travlhed uden perioder med mindre tryk. De ønsker mere fleksible og rimelige regler og foreslår, at fuldmægtige som udgangspunkt skal have mulighed for at afspadsere merarbejde. En undersøgelse blandt medlemmer af Djøf viser, at 74 procent overvejer eller allerede søger nyt job på grund af det store arbejdspres, og 40 procent mener, at de kun kan holde til de nuværende krav i to år.
AC bringer også et forslag om en opsparingskonto til forhandlingerne, hvor indbetalinger ud over 15 procent til pension skal sættes ind på en særlig konto i pensionskasserne. Dette vil give akademikere mulighed for fleksibilitet og orlov med fuld løn. AC estimerer, at dette kan resultere i op til 3-4 måneders lønnet orlov over 8-10 år.
Stadig flere akademikere forlader job i staten, og sygefraværet er steget. AC ser dette som tegn på problemer og ønsker mere fokus på balance mellem arbejde og privatliv. Forhandlingerne vil finde sted i kølvandet på den trepartsaftale, der gav visse grupper af offentlige ansatte et lønløft, og eksperter forventer diskussioner om arbejdstid som en udfordrende faktor.