Forslaget har været genstand for mange ugers debat, hvor regeringen har beskrevet det som en “juridisk nålestiksoperation,” mens Politiforbundet mener, det er mere som “elastik i metermål.”

Forslaget indebærer et forbud mod “utilbørlig behandling af genstande med en væsentlig religiøs betydning for et trossamfund.” Der er dog en række præciseringer i lovforslaget, der definerer, hvornår en genstand anses for at have en “væsentlig religiøs betydning” og hvornår behandlingen af den er “utilbørlig.”

Bemærkninger til lovforslaget specificerer, at visse genstande som tørklæder, kalotter og sikhturbaner ikke er omfattet af forbuddet. Desuden er tegninger og figurer normalt ikke beskyttet, medmindre de har “væsentlig religiøs betydning for trossamfundet.” Forslaget fastslår også, at det ikke er en undskyldning, hvis genstanden allerede er beskadiget eller forsøgt brændt. Der er heller ikke krav om, at trossamfundet skal være “anerkendt” i henhold til trossamfundsloven for at få deres betydningsfulde genstande beskyttet af loven.

En “utilbørlig behandling” defineres som handlinger, der ødelægger eller behandler en genstand “forhånende eller nedsættende.” Dette omfatter ikke kun at sætte ild til genstanden, men også at tilsøle, trampe, sparke, rive, klippe eller stikke en kniv i den. Undtagelser kan forekomme, hvis det er en del af en trossamfunds skik at udføre sådanne handlinger på deres hellige genstande. Det er dog ikke en undskyldning, hvis den utilbørlige behandling udføres af kunstneriske eller politiske årsager. Det er tilladt at sige noget utilbørligt om genstanden eller beskrive eller tegne den på en utilbørlig måde. Selv det at smide en bibel i en offentlig skraldespand kan anses som utilbørlig, hvis det gøres på en måde, der i sig selv anses for nedsættende eller forhånende.